fbpx
  • +30 49 79 21
  • forlagetnelumbo@gmail.com

Forfatterne

Forfatterne

Utraditionel forfatter 

Kis Baadsgaard har altid elsket at fortælle historier, men det var en slagteruddannelse, som blev hendes levevej indtil 2013, hvor slidgigt satte en stopper for det.
En dertil følgende depression gjorde hverdagen til en kamp, men litteraturen blev hendes redningsplanke.
Historier har altid været en skjult passion for Kis – skjult fordi hun i en ung alder blev testet ordblind. På trods af det satte hun som voksen pennen til papiret, fik undervisning og kan i dag kalde sig forfatter.
Kis Baadsgaard skriver af nødvendighed, af passion og fordi hun har en fest, når ord og karakterer folder sig ud på papiret.

Bøger

Serien Mama McGees drenge er en blanding af erotik, spænding, drama og humor. Forfatteren drager os ind i de fire brødres helt unikke bånd. Selvom de ikke er blodsbeslægtet, så findes der ikke en stærkere kæde end den deres forhold bygger på. Loyalitet, tillid, håb, kærlighed.

Serien er planlagt til fire bind og første bog Mørk fortid, som handler om Daniel McGee, udkommer 10. august 2018.

Mange flere bøger og noveller er i støbeskeen, så følg Kis Baadsgaard her på siden, facebook eller på Instagram

Forfatter Kis Baadsgaard

Narrevoren forfatter

Bag navnet Ella-Maluca Floyd gemmer der sig lidt af en kamæleon. Forfatter, redaktør, foredragsholder, selvstændig og kordegn… kært barn har mange navne. 

Ella-Maluca har altid haft en livlig fantasi, og som barn elskede hun at digte historier, men hun havde aldrig overvejet selv at skrive. 

Først efter en længere årerække som bogblogger og anmelder på Andrups Bookshelf begyndte hun at betalæse, manuskriptvurdere og redigere for forfattere og forlag, inden hun selv begyndte at skrive. 

Det har resulteret i, at hun i dag har to kasketter på, dels som indehaver af Forlaget Nelumbo og dels som forfatteren Ella-Maluca Floyd.

Bøger

Tør du-serien handler om de tre veninder Kendra, Vega og Emma-Jo. Gennem årene har de jævnligt udfordret hinanden på godt og ondt. Det har resulteret i et stærkt bånd, som til tider kan blive sat på prøve.

I første bind Kendras bind date af den planlagte Tør du-trilogi bliver Kendra udfordret af veninderne, og det får følger, som ingen kunne forudse. Bogen er en erotik roman med psykologisk suspense.

Kendra blind date udkommer den 15. juli 2018. Følg forfatteren her på siden eller på Facebook.

Forfatter Ella-Maluca Floyd

Lyrisk forfatter

Glenn Enrico Buhl Liwervall (født 1964). Bosiddende i København. Forfatter med en fascination for jonglering med ord. Flere citater på citatlisten.dk, flotte placeringer i poesi- og novellekonkurrencer, en specialpris i verdens største slogankonkurrence, hvor hele tre slogans blev nomineret til finalen, ud af konkurrencens næsten 19.000 bidrag samt erotiske noveller i magasinet Tidens Kvinder. Debuterede i 2013 med digtsamlingen ”Liwervalls univers” og har efterfølgende fået udgivet digtsamlingerne; “Kun’traster” i 2015, “Genuint” i 2016, “Oxygen : poetiske perspektiver” i 2017 samt “Bag ligusteren” i 2018. Bidrog med novellen ”Bogen” i Odense Bibliotekernes novellesamling ”Bogen : noveller”, der udkom i 2016.

Bøger

Glenn udkommer allerede til september 2018 med sin første erotiske novelle ‘Alletiders frugter’ på forlaget.

Glenn arbejder allerede på flere erotiske noveller, som er den rene eliksir for læserne med et yndefuldt sprog og udspekulerede plots. Glenn mestrer skrivekunsten på et højt niveau. 

Alletiders frugter

Camilla og Jørgens ægteskab udfordres, da hustruen ved et tilfælde afslører ægtefællens utroskab. Snart gnaver hævngerrigheden ubarmhjertigt i hendes sind. Jørgens anger har ingen effekt på Camilla, der iværksætter langvarige, seksuelle sanktioner. Undervejs gør hun sig flere overvejelser. Skal hun tilgive sin mand eller lade sig skille?

Dilemmaet bliver større efter et personalemøde på hendes arbejdsplads, hvor chefen proklamerer, at han har opsagt firmaets frugtordning og nu erstattet den med en ny leverandør. Hans beslutning får hurtigt medarbejdernes sind i kog, men kun til den tirsdag, hvor buddet fra Alletiders Frugter leverer fuldt ud hos AmaZing AdvertiZing.

Den attraktive Tony, der alene med sin charmerende, irske accent kan tale trusserne af kvinderne, får straks sat godt gang i lysthormonerne hos reklamebureauets kvindelige ansatte. Kapløbet om at score ham er skudt i gang. Hver eneste tirsdag tager arbejdsmiljøet karakter af hønsegård med ureglementerede dueller, imens chefens hårpragt gråtones.

Camilla beslutter sig for at belønne sit voksende begær ved at forføre det nye bud. Hun frugtbargør al sin kvindelighed som et sofistikeret våben og lægger en skudsikker plan. Det irske mål fastfryses, inden hun forhippet forsøger at erobre sit livs, erotiske klimaks. Hævnens time er kommet, men der er visse faktorer, Camilla ikke har taget højde for.

Forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall

Kunstnerisk forfatter

Carina har altid skrevet, og hun færdiggjorde sit første manuskript som 12-årig. Hun skriver indenfor mange genrer både realisme, YA, sci-fi og fantasy. Derudover har hun også skrevet et par børnebøger.

Carina arbejder som fuldtidsforfatter til daglig. Skrivning er hendes store passion og en vigtig del af hendes liv. Det kreative gen ligger dybt i hende og udover at skrive, så tegner hun også. For hende er det at skrive som at male billeder med ord.

Bøger

Forfatter C. G. Valentin

Frygtløs forfatter

Marie Alexander White er et pseudonym for en person, der aldrig rigtig regnede med hverken at blive udgivet eller skulle ses som forfatter.

Som barn tegnede hun historier med farvekridt og læste dem for familiens hønsehund, Jan. Da hun lærte at skrive, var det fortællinger i kladdehæfter, gemt i en kasse indpakket i sølvfolie og forret med slikpapir for at skjule kasses egentlige formål. Senere fandt hun en gammel skrivemaskine, hvor båndet gik i hårknude, men skrives skulle der.

Det var meget sjældent, at nogen fik lov at læse hendes tekster fyldt med stavefejl og tossede opsætninger af ord, som de var. De få gange, hun vovede at vise dem til andre, var der ingen synlig begejstring. At skrive var hendes personlig flugt fra virkeligheden. Hermed kunne verden passe sine egne retningslinjer, og flere historier har ladet livet på familiens grill eller på et af Danmarks hendøende Sankt Hans bål, for at de ikke skulle hobe sig op i skuffer og skabe og risikere at blive fundet og læst.

Efterhånden som verden af sociale medier er blevet en hverdags ting, fandt Marie flere ligesindede. Hun opfandt sit pseudonym, bygge op omkring familiens navne. Et pseudonym hun nu har gemt sig bag i over tre år. Selvom hun ikke længere gemmer sig bag navnet, bliver hendes bøger udgivet herunder. 

Bøger

Marie skriver på den første ungdomsbog i serien Luscinias Lyrik, om den 16 årige Agathe der forelsker sig i klassekammeraten Cecilie. Cecilies reaktion får en uventet konsekvens. Den nye verden, der åbner sig, er dog ikke ubehagelig, men der skal et nyt mod til for at gribe mulighederne.

 

Luscinia er latin for Nattergal. Traditionelt er det han-nattergalen, der synger sin smukke sang for at tiltrække hun-nattergalen. Det er bare ikke os alle, der kan indordne sig herunder Så i Marie Alexander Whites fortællinger synger de kvindelige nattergale lige så inderligt for at tiltrække hinanden.

Følg Marie Alexander White her på siden eller på Facebook.

Forfatter Marie Alexander White

Exceptionel forfatter

Vivid W. Green (f. 1976) er opvokset på Sjælland. Efter en turbulent opvækst brugte hun en del år på at hele sig selv, inden hun i 2005 søgte ind på politiskolen. Derefter arbejdede hun i Københavns politi, og i 2015 flyttede hun til Skive sammen med sin mand og deres to børn. I dag arbejder hun i Midt- og Vestjyllands politi.

Vivid er ikke som den typiske forfatter, der har skrevet det meste af sit liv, og det har heller aldrig været drømmen. Det eneste, hun har skrevet, inden hun tog springet og kastede sig ud i forfatterlivet, er et par erotiske noveller til Tidens Kvinder.

Men hvorfor så starte nu?

”Hvorfor ikke?”

Det handler om identitet og det at være andet end mor og politibetjent i en mandsdomineret verden. Og når alt kommer til alt, så handler det om at turde tage springet og tro på det, man laver. Når man som Vivid W. Green har en passion for bøger og en god fantasi, hvorfor så ikke?

”Jeg elsker at læse og høre bøger i alle genrer. Det giver mig et pusterum fra hverdagen, og rengøringen går oftest hurtigere med en god bog i ørerne.”

Bøger

Til foråret udkommer Vivid W. Green med sin første erotiske roman Bag mig i serien Indenunder, som er planlagt til tre romaner.

Forfatter Vivid W. Green

Køb bøgerne her Luk