fbpx
  • +30 49 79 21
  • forlagetnelumbo@gmail.com

Udgivelser

Udgivelser

Ella-Maluca Floyd

Kendra og hendes to veninder udfordrer jævnligt hinanden, og denne gang er det Kendras tur. Udfordringen fører til en stormfuld nat i hænderne på en intens elsker. Livet fortsætter efter den uforglemmelige nat, men Kendra kan ikke helt lægge minderne fra sig. Da hun endelig får chancen for at finde sammen med manden igen, sker der uforklarelige ting, som gør hverdagen usikker. Det hele startede, efter han kom ind i hendes liv. Kan han have noget med det at gøre, eller er det hele blot noget, som hun bilder sig ind?

Uddrag fra Kendras blind date:”Godmorgen, Jimmy. Har du haft en god weekend?” Jeg prøver at lyde imødekommende, men jeg er egentligt fløjtende ligeglad, om så han havde besteget Mount Everest eller danset kinddans med Dakota Johnson.”Ja, det var en fed weekend. Jeg var til LAN med gutterne fra fredag til søndag. Helt suverænt … Hvad med dig? Har du lavet noget spændende?” mumler han til mig.Jeg ved, at han ikke hører mit svar, for det gør han aldrig, når han arbejder. Derfor svarer jeg frit fra leveren. ”Ja, jeg fik det bedste sex, jeg nogenside har fået. Kneppede hele natten med en fremmed fyr.””Hm-hm …” siger Jimmy og har ikke hørt et ord af, hvad jeg har sagt. ”Hov, du skal lige hilse på Aslan.”Jeg hører en person rejse sig fra en stol og kan mærke, hvordan blodet stiger op ad halsen til ansigtet.

 

Kendras blind date udkommer den 15. juli 2018

Kis Baadsgaard

Daniel er en travl mand. Ligefrem og tilpas flabet til at føre sig frem som succesfuld bygningskonstruktør. Livet kører i overhalingsbanen med brødrene McGee, men intet havde forberedt ham på, at det skulle være hans mor, som præsenterede ham for antikvitetskvinden. Hun pisser ham af, flår ham verbalt og sender hans temperament op, hvor blodet koger. Der er noget ved hende, som pirrer ham, men hvad? Hun er kold, arrogant og en rigtig isprinsesse.

Hvordan smelter man en isprisesse og har Daniel, hvad der skal til? Tillid får man ikke forærende, det skal man gøre sig fortjent til, og Daniel McGee kommer på hårdt arbejde.

Ubetinget loyalitet kæder de vidt forskellige McGee-drenge sammen.

’Mørk fortid’ er Kis Baadsgaards debutroman. Bogen er første bind i serien om Mama McGees drenge, der er planlagt til fire bind. At udtrykke sig ved at skrive har altid været en passion for forfatteren, men ordblindhed har været en ængstelig bremsklods på vejen mod at udleve drømmen. I 2015 trodsede hun ordblindheden og kastede sig for alvor over skrivningen. Efter hård træning og undervisning kan hun i dag kalde sig forfatter og står med stolthed med sin færdige roman i hånden. Følg Kis Baadsgaard på www.kisbaadsgaard.dk.

Mørk fortid udkommer 10. august 2018

Camilla og Jørgens ægteskab udfordres, da hustruen ved et tilfælde afslører ægtefællens utroskab. Snart gnaver hævngerrigheden ubarmhjertigt i hendes sind. Jørgens anger har ingen effekt på Camilla, der iværksætter langvarige, seksuelle sanktioner. Undervejs gør hun sig flere overvejelser. Skal hun tilgive sin mand eller lade sig skille?

Dilemmaet bliver større efter et personalemøde på hendes arbejdsplads, hvor chefen proklamerer, at han har opsagt firmaets frugtordning og nu erstattet den med en ny leverandør. Hans beslutning får hurtigt medarbejdernes sind i kog, men kun til den tirsdag, hvor buddet fra Alletiders Frugter leverer fuldt ud hos AmaZing AdvertiZing.

Den attraktive Tony, der alene med sin charmerende, irske accent kan tale trusserne af kvinderne, får straks sat godt gang i lysthormonerne hos reklamebureauets kvindelige ansatte. Kapløbet om at score ham er skudt i gang. Hver eneste tirsdag tager arbejdsmiljøet karakter af hønsegård med ureglementerede dueller, imens chefens hårpragt gråtones.

Camilla beslutter sig for at belønne sit voksende begær ved at forføre det nye bud. Hun frugtbargør al sin kvindelighed som et sofistikeret våben og lægger en skudsikker plan. Det irske mål fastfryses, inden hun forhippet forsøger at erobre sit livs, erotiske klimaks. Hævnens time er kommet, men der er visse faktorer, Camilla ikke har taget højde for.

Marie Alexander White

Marie skriver på den første ungdomsbog i serien Luscinias Lyrik, om den 16 årige Agathe der forelsker sig i klassekammeraten Cecilie. Cecilies reaktion får en uventet konsekvens. Den nye verden, der åbner sig, er dog ikke ubehagelig, men der skal et nyt mod til for at gribe mulighederne.

 

Luscinia er latin for Nattergal. Traditionelt er det han-nattergalen, der synger sin smukke sang for at tiltrække hun-nattergalen. Det er bare ikke os alle, der kan indordne sig herunder Så i Marie Alexander Whites fortællinger synger de kvindelige nattergale lige så inderligt for at tiltrække hinanden.

Bogen er planlagt til at udkomme i foråret 2019

Køb bøgerne her Luk