fbpx
  • +30 49 79 21
  • forlagetnelumbo@gmail.com

Marie Alexander White

Jeg har altid siddet med små tekster for mig selv. Uden dog at have en ide om de skulle udgives.

Da jeg var teenager sad jeg og klaprede på en gammel skrivemaskine, hvor båndet gik i hårknude. Jeg havde mere blæk på mig selv end på papiret, men jeg elskede det.

Nu og da vovede jeg at vise mine tekster til nogen, men de var aldrig synderligt begejstret, tværtimod. Så jeg havde en ide om at jeg ikke kunne skrive. Det fik mig dog aldrig til at stoppe med at digte små historier. På gåtur med hundene i skoven, er der opfundet mange fortællinger.

Hvorfor LGBTQ genren?

Jeg så en film med en veninde, hvor hovedpersonen forlader sin mand, til fordel for en kvinde. Min veninde brød sig bestemt ikke om den, og jeg husker tydeligt hendes ord. ”Hvorfor sætte alt det over styr, bare for en fix ide!”

Episoden satte nogle tanker i gang hos mig. Så jeg skrev en Novelle.

Den Novelle var meget svær at slippe. Den begyndte at fylde mere og mere. Til sidst havde jeg en del små noveller om disse personer.

Jeg måtte skrive den færdig, koste hvad det ville, men jeg skulle have hjælp det var jeg ikke i tvivl om.

En aften, får jeg en hyggesludder over et glas vin sammen med en anden veninde, i hendes nye lejlighed. Hun har hængt nogle billeder op med ordsprog og digte. Jeg kunne ikke få øjnene fra det ene.

Da jeg kom hjem næste dag, søgte jeg i en skrivegruppe, og tilmeldte mig et online skrivekursus, som jeg stadig deltager i, den dag i dag.

Så nu må vi se hvor meget vingerne bære.

Date 05 jun, 2018

Categories Forfatter

Website www.mariealexanderwhite.com

Følg forfatteren her

Kommende udgivelser

Køb bøgerne her Luk